Efter brystkræften føles kroppen som en lejebil. Han siger "lad os gå tilbage til det vi havde"

Fjorten måneder efter behandling og kroppen føles stadig som en lejebil. Rekonstruktion venstre side, ar jeg har kortlagt i spejlet som en turist, og en mand der bliver ved med at sige "lad os gå tilbage til det vi havde". Den sætning slår mig ihjel hver gang. Vi går ikke tilbage. Jeg er ikke hende. Før diagnosen gik vi et lukket sted uden for København, måske fire gange om året. Jeg kunne lide det. Første gang jeg klædte mig af foran ham efter operationen græd jeg og vi prøvede ikke i ni måneder. Sidste måned prøvede vi — langsomt, kun os, det var ømt og trist og okay. Og det her som ingen advarede mig om — fantasierne kom tilbage stærkere end før, men de handler om fremmede. Specifikt om dem som ikke ved jeg har været syg. Som ikke gyser. Som ikke kigger på mig som en modig lille soldat. Jeg vil ses som en kvinde der trådte ind i et rum, ikke som en overlever. Er det forræderi mod ham eller den eneste ærlige vej tilbage. Nogen der er kommet tilbage til scenen efter onko — hjalp de fremmede eller trak de jer væk fra partneren.