Jeg er 47 og indså at jeg vil ses. Ikke af ham — af hvem som helst

Min terapeut ville kalde det et gennembrud. Min mand ville kalde det et problem. Jeg har ikke fortalt nogen af dem. Det startede sidste år ved en hotelpool i Lissabon. En fyr kiggede når jeg svømmede. Ikke klamt, bare kiggede. Og noget slog til i brystet som jeg ikke havde mærket i otte år. Jeg kom tilbage til værelset og manden fik en version af mig han ikke havde set længe. Og så lå jeg der og forstod at motoren ikke var vores intimitet men ham ved poolen. Vi er 47. Toogtyve år gift. Tre børn — to studerer i Aarhus, en stadig i gymnasiet i København. Aldrig swing. Jeg elsker min mand. Er ikke ulykkelig. Men jeg har brugt et år på fantasier om at blive set, fotograferet, lagt mærke til til en fest, og fantasien bliver mere konkret ikke vagere. Ved ikke om jeg vil noget. Måske vil jeg bare veje noget i et rum igen. Ekshibitionisme ved 47 — fase, hormoner, eller noget at faktisk tale med ham om. Og hvordan siger man det til en mand der tror at vi har det godt.