Jeg var utro. Han tilgav på betingelse af at vi åbner forholdet. Er det helbredelse eller en mine?

På en weekend i Aarhus, halvandet år siden, med en kollega. En gang, fuld, ingen følelser, ingen udveksling af numre — men det skete, i ét hotelværelse. En måned senere fortalte jeg selv min mand, jeg kunne ikke holde det inde, kunne ikke se mig selv i spejlet. [Kvinde31], gift i seks år, ingen børn endnu, boliglån, kat, planer. Han gik ikke. Halvt år hos parterapeut, hver tirsdag klokken syv, jeg kender deres receptionists navn udenad. Til sidst kom han med et mærkeligt vilkår — han bliver hvis vi åbner forholdet. Logikken: hvis du kunne ville en anden uden at jeg vidste det, så er det bedre at det sker med mit samtykke end bag min ryg. Han tillader også sig selv, symmetri. Otte måneder. Vi har begge haft to kontakter, begge gange med forsigtige kultiverede par, alt efter reglerne, alt med beskyttelse. Indeni — mørke. Jeg mærker at han ikke gjorde det fordi han ville, men for at kontrollere mig gennem ligestilling. Når han mødes med en er han kold mod mig nogle dage, går forbi som forbi et møbel. Når jeg gør det er han tilsyneladende rolig, spiller samlet, men sover ikke om natten, jeg hører det. Virker det her efter utroskab nogensinde? Eller udskyder vi bare en separation med et pænt navn? Og hvordan adskiller man — hvad heler man og hvad slår man ihjel?