Svigermor fandt skuffen. Seks dage uden at tale med sin søn

Forestil jer. Søndag. Vi til barnedåb hos en kusine. Svigermor passer hunden fordi vi lod den blive hos hende. Beslutter at "hjælpe" og folde vasketøjet jeg ikke nåede ud af tørretumbleren. Øverste skuffe i kommoden i soveværelset — der har vi sengetøj. Nederste — sokker og undertøj. Anden fra bunden — der ligger vores "weekend" — et par legetøj, breve fra to par vi ses med, og fotos fra en fest i en klub uden for København sidste forår. Polaroider. Begge to synlige. Genkendelige. Med andre mennesker. Hun lukkede skuffen. Foldede færdigt. Efterlod en seddel — "hunden er luftet, aftensmad i fryseren". Seks dage uden at svare sin søn på opkald eller beskeder. Sjette dag. Min mand er knust. Han er enebarn, faren døde for tre år siden, moren den mest religiøse kvinde jeg kender uden for et kloster. Vi ved ikke om hun fortæller resten af familien, vores datter (elleve), eller bare forsvinder for altid. Nogen blevet taget af nær familie i den her skala? Gik I først eller ventede I på at de kom. Og hvordan beskytter man et barn fra et efterspil der ikke har noget med hende at gøre.