Vi er 63 og vil prøve. Hvor fanden skal man tage hen i den alder

I foråret satte vi os ved køkkenbordet en helt almindelig torsdag, te, noget pjat kørte på fjernsynet uden lyd. 41 år sammen i år, 41. Og jeg sagde mellem linjerne, ligesom i forbifarten — "du, jeg har tænkt på én ting i to år nu". Han tav i tredive sekunder, kiggede ned i koppen. Jeg begyndte allerede at regne ud hvordan jeg blødt kunne trække mig ud af samtalen og gå ind i et andet rum. Så løftede han langsomt blikket og sagde — "jeg med". Og vi grinede begge som idioter i gode fem minutter, til tårer, jeg spildte sågar teen. Odense, lejligheden der engang var for lille for os er nu enorm. Jeg er 63, min mand 65. Børnebørn i skolen, kommer hjem en gang om ugen, svømmehal to gange om ugen, lange cykelture langs kysten i weekenderne, sommerhus i Nordsjælland, helt som det skal være. Og nu det her — hvor fanden skal man tage hen i den alder med den samtale? For at sidde og tænke i stilhed i årevis er én ting, men at sammen officielt ville prøve er noget helt andet. Det er en plan, det er noget man skal gøre. Problemet — vi aner ikke hvor vi skal gå hen i vores alder. På sites er det par 30-45, kroppe som fra et omslag. På klubberne også angiveligt unge, folk som voksede op her mens vi opfostrede børnene. Vi vil ikke komme og være "morfar og mormor i sofaens hjørne". Vi er begge i god form, ser yngre ud end passet med otte år, men tallet 63 på en profil er tallet 63, det ændrer sig ikke af at jeg dyrker pilates. Og en ting til. På 41 år har vi haft en partner hver inden ægteskabet. En hver. Nul erfaring ud over hinanden, vi blev gift som 22-årige og siden da kun os to, fyrre år i samme seng. Vi forstår at vi vil prøve som teenagere — uden teknik, uden bagage, med nul forståelse for hvordan man overhovedet opfører sig "i scenen", hvad det er for ord, hvad det er for regler, hvad der er uhøfligt. Det både skræmmer og frigør på samme tid på en mærkelig måde. Findes der overhovedet et miljø på Fyn for par i vores alder? Måske hjemmemøder i stedet for klubber med høj musik og lave sofaer? I der startede efter 60 — fortæl hvordan det gik. Hvilket første skridt tog I og hvad ville I fraråde. Vi er ikke bange for alderen, vi er bange for at se latterlige ud og lukke emnet i yderligere 40 år som vi simpelthen ikke har.